Vil du være med til at forme projekter fra de helt tidlige faser i en rolle som bygherrerepræsentant

Som bygherrerepræsentant hos VNG, Vase, Norup & Grünberger A/S koncernen, har du frie rammer til at strukturere og implementere procesgangene for byggeprojekterne og sætte agendaen for, hvordan man udvikler bygbare og økonomisk sunde projekter hos jer. Du er frontfigur for at opbygge det byggetekniske område, som er en kompetence, VNG indtil nu har haft ude af huset. Du er med helt fra en tom grund til aflevering af rækkehuse til udlejning. Du spiller en essentiel rolle, når du i de helt tidlige faser af projektet rådgiver dit team om, hvad der kan lade sig gøre, hvordan byggegrunden optimeres bedst muligt og efterfølgende følger det til dørs. Foruden rækkehusprojekterne arbejder du også med konverteringsprojekter fra erhverv til bolig og mindre bygge- og renoveringsopgaver. Du bruger ca. 70% af din tid i de indledende- og projekterende faser og 30% i den udførende fase.
Upprättad
Ansökningsfrist
den 17 juni 2018
Förväntad start.
den 1 augusti 2018
Anställningsförhållanden
Fast
Antal timmar
Fulltid
Anställning
Fast
Region
Danmark > Vejle Kommune > Syddanmark

Du er en succes i jobbet, når du inden for de første 12 måneder…

… i de indledende- og projekterende faser:

  • Er sparringspartner til dine to tætteste samarbejdspartnere, Dennis og Jesper, og sikrer, at I sammen udvikler projekter, der udnyttes mest optimalt. Det kræver, at du laver alle undersøgelserne på byggegrundene, herunder sætter dig ind i de konkrete lokal- og bebyggelsesplaner og kommer med et prospekt på, hvad der kan lade sig gøre
  • Skaber et godt overblik over, hvilke steps I skal igennem og hvad tidsrammen og økonomien er
  • Indgår i god dialog med kommuner, ingeniører, landskabsarkitekter, lokalværker m.fl. og forhandler gode aftaler på plads, eksempelvis i forbindelse med tilslutningsafgifter

    … i den udførende fase:

  • Sikrer at totalentreprenørens plan for byggerierne forløber som planlagt, herunder at tid og økonomi holder
  • Har en god, konstruktiv dialog med rådgiverne. Du har 5-6 sideløbende projekter med 20-80 enheder pr. projekt. Du ved, hvilke udfordringer I kan møde undervejs og kan også rådgive rådgiverne i den forbindelse
  • Besigtiger projekterne løbende under udførselsfasen og laver efterfølgende 1- og 5 års gennemgang

Dine udviklingsmuligheder på den lidt længere bane

Udviklingsmulighederne på den længere bane påvirkes i høj grad af, hvad du drives af og hvad I sammen bestemmer, er det bedste for forretningen. Du udvikler, når timingen er helt rigtig, forretningen til også at favne fagentrepriser.

Du opbygger løbende det byggetekniske område hos VNG, og hvis der skal flere med ombord, er du med til at definere, hvem I har brug for og være daglig leder og mentor for dem. 

Din byggetekniske rådgivning er også strategiorienteret og dine input til teamet er derfor essentiel i beslutningen om, hvordan forretningen skal se ud – også på den lange bane.

 

Lidt om dig

Du har sandsynligvis en baggrund som bygningskonstruktør eller ingeniør, hvor du gennem din karriere har opbygget solid erfaring med de forskellige faser af et byggeprojekt, gerne fra a-z. Du er vant til at varetage dialog med myndigheder og ved, hvordan man analyserer en byggegrund og gør den byggeteknisk- og økonomisk sund.

Du motiveres af at have en selvstændig rolle, hvor du selv er med til at udvikle og implementere processerne og stå på mål for dine anbefalinger.

 

Hvem danner rammen om dit næste skridt i karrieren?

Vase, Norup & Grünberger A/S koncernen er en veletableret ejendomsudvikler, der har eksisteret i 20+ år, hvor de har opbygget en solid ejendomsportefølje. Koncernen har tidligere haft en volumen på 2500 lejemål, men efter store frasalg har de for nuværende 600 lejemål og vil inden for 3 år bygge for yderligere 1. mia. kr., hvilket omregnet til enheder er 400. Projekterne der udvikles er rækkehusprojekter og er lokaliseret i større, jyske byer.

I teamet er de 12, hvoraf dine to tætteste samarbejdspartnere, Dennis og Jesper, udgør direktionen og står for hhv. salg & netværk og økonomi & jura. Dennis er også din nærmeste leder.

Hos VNG er der en uformel tone, en flad struktur og højt til loftet, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Skicka din ansökan

Klik på linket nedenfor.



Ansök nu



Arbetsplats
Grønnegade 20B
7100 Vejle
Kontaktinformation
mind A/S
Rosensgade 26
8000 Aarhus C
Mind Group A/S

Marie Louise Gadensgaard
Telefon: +45 78796613


Se hemsidan
Se flera jobb
Se hela profilen

Sänd till en kollega

0.085