Gør brandundersøgelse af køretøjer til din karrierevej

Som brandundersøger arbejder du primært med at fastlægge brandårsagen i brandskadede køretøjer. Det kan f.eks. være personbiler, lastbiler, busser og landbrugsmaskiner. På sigt kan du komme til at undersøge andre transportmidler som skibe, fly, tog mv. Du arbejder ofte parallelt med politiets brandefterforskning eller forsikringsselskabernes undersøgere. For fastlæggelse af en brandårsag bruges alt fra tungt værktøj til mikroskop, og der hjemtages ofte effekter til nærmere undersøgelse på vores undersøgelsesværksted. Dit arbejde afsluttes normalt med fotodokumenteret rapport. Med afsæt i din baggrund og dine erfaringer sammensættes et individuelt uddannelsesforløb til dig. Uddannelsesforløbet strækker sig over en periode på op til 12 måneder, hvor du kontinuerligt tilføres viden gennem sidemandsoplæring og interne og eksterne kursusforløb. Du får blandt andet tilført viden om brandspredning i et køretøj, og hvordan spor afsættes. Du vil, ud over i opstarten, være i et løbende udviklings- og læringsforløb, som også kan foregå internationalt.
Upprättad
Ansökningsfrist
den 15 juni 2018
Förväntad start.
den 1 augusti 2018
Anställningsförhållanden
Fast
Antal timmar
Fulltid
Anställning
Fast
Region
Danmark > Alla regioner

Nysgerrig specialist

Vi søger en medarbejder, der har en uddannelse som automekaniker, autoteknikker eller lignende baggrund. Det er vigtigt, at du har en solid viden og erfaring, og har holdt dig opdateret. Du har stor viden og forståelse for el-tekniske systemer i køretøjer og for hydrauliske systemer. Du kommer til at kombinere din nysgerrighed og evne til selvstændigt at løse komplekse opgaver under pres med et løbende læringsforløb, der i princippet aldrig slutter.

Det er et krav, at du har kørekort til kategori B, har en ren straffeattest og at du kan sikkerhedsgodkendes af PET.

Du får en bred kontaktflade i jobbet, evner at sætte kunden i fokus og du er derfor udadvendt og positiv. Du formulerer dig godt på dansk og engelsk, både skriftligt og mundligt. Da undersøgelsesarbejdets konklusioner skal kunne anvendes i retssager, skal du være indforstået med løbende gensidig kvalitetssikring af arbejdet.

Din bopæl er ikke afgørende, da du skal være indstillet på at løse opgaver i hele landet. Endvidere vil der forekomme rejseaktivitet rundt i Skandinavien.

Du får stillet en gulpladebil til rådighed, når du er klar til at foretage opgaver på egen hånd.

Udviklende arbejdsmiljø i akkrediteret virksomhed

Flere nyansatte fortæller, at der i DBI er en særlig stemning, som både indeholder noget uhøjtideligt og noget dybt seriøst. Vores mission er at sikre liv og værdier, og vores arbejdsdag er præget af engagement og dialog – begge dele tager vi alvorligt.

For at sikre en høj grad af dokumenteret faglighed og uvildighed, er DBI, som et af de eneste firmaer i Norden, akkrediteret til at udføre brandundersøgelser. Du kommer til at arbejde sammen med meget kompetente kolleger, i et fagligt inspirerende og udviklende miljø.

DBI tilbyder dig en god og udviklende arbejdsplads med en flad organisation, et fleksibelt og uformelt samarbejdsmiljø og gode personalemæssige forhold, som bl.a. pensionsordning og sundhedsforsikring. Hertil kommer en meget aktiv personaleforening samt en rigtig god kantine.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kim Hansen på telefon 26 82 37 73.

Ansøgningen skal være os i hænde senest 15. juni 2018. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Vi forventer at holde samtaler i uge 24-25.

 

Skicka din ansökan

Du søger stillingen via vores hjemmeside. Vi modtager kun ansøgninger via rekrutteringssystemet.



Ansök nu

Sänd till en kollega

0.078