23948sdkhjf

Teknisk Salgakordinator

Er du vores nye tekniske salgskoordinator? Vi søger en medarbejder, der vil være med til at styrke og udvikle vores interne salgsafdeling. Er det dig, eller en i dit netværk? Du får en travl og alsidig hverdag med masser af kontakt til vores kunder, som typisk er stilladsfirmaer, håndværkere, byggebranchen, industrien og eventbranchen. Layher Danmark er dansk datterselskab til en af verdens førende tyske stilladsproducenter. Vi er i hastig vækst og tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Læs mere om stillingen og søg den her (https://www.layher.dk
Upprättad
Ansökningsfrist
den 16 januari 2019
Förväntad start.
den 1 mars 2019
Anställningsförhållanden
Fast
Antal timmar
Fulltid
Anställning
Fast
Region
Danmark > Albertslund Kommune > Hovedstaden

Teknisk salgskoordinator - Stilladssystemer - København

Arbejdssted: København
Firma: Layher

Vil du arbejde i en virksomhed som ser muligheder og hvor nøgleordene er Tysk kvalitet, innovation og markedsledene, så skal du læse videre her...

Stillingen:
Layher er i rivende udvikling og søger derfor en dygtig og teknisk salgskoordinator, der har lysten og evnen til at styrke vores interne salgsafdeling, både på den kommercielle del, men specielt på den tekniske del af opgaverne.

Som dansk datterselskab til en international tysk stilladsproducent leverer vi komplette stilladsløsninger til kunder i hele Danmark, herunder rammestilladser, overdækninger, støbestilladser, eventsystemer, trappetårne, rullestilladser mv.

Vi er endnu et mindre team på 6 mand(+dig) i Danmark, og sammen med vores lager sørger vi for at give vores kunder en god oplevelse af høj kvalitet, lige fra første telefoniske kontakt, videre gennem ordre- og designprocessen, til levering af produktet.

Der er tale om en meget alsidig stilling, hvor ingen opgave er for stor, ej heller for lille, vigtigst er det, at kunderne føler sig i fokus. Kundesegmentet er typisk stilladsfirmaer, håndværkere, byggebranchen, industrien samt eventbranchen.

Dine arbejdsopgaver vil være:

 Modtage og håndtere kundeforespørgsler pr. tlf. eller mail, udarbejdelse af tilbud samt følge dem til dørs
 Afdække kundernes behov og sikre relevante informationer for at supportere kunderne med den rette løsning
 Daglig ordremodtagelse og –behandling
 Tæt dialog med vores tyske tekniske afdeling ifb. med udabejdelse af løsninger/tegninger
 Udarbejde supplerende tilbudstegninger med udgangspunkt i Layher’s eget tegningsprogram
 Koordinere og samarbejde med lageret for at sikre leverancer
 Sikre kundedata er relevante og opdateret i CRM systemet
 Være supporter til eksternt salg
 Faglige kvalifikationer:
 Vi forventer, at du har teknisk interesse og relevant teknisk baggrund indenfor konstruktionsområdet, gerne med en kombination af praktisk erfaring og teoretisk uddannelse, evt. som byggetekniker, maskintekniker, konstruktør, struktør eller anden relevant professionsbachelor.

Du har erfaring med teknisk løsningssalg, gerne fra entreprise og byggeri, og du har god forretningsmæssig forståelse samt relevant erfaring med den brede vifte af discipliner, der ligger i funktionen som den ”proaktive” interne salgskoordinator, der med kommunikation som sin styrke, formår at vedligeholde og udbygge langvarige kunderelationer.

Du taler og skriver flydende dansk og kan begå dig på engelsk. Har du kendskab til tysk, er det en fordel men ikke et krav. Du er fortrolig med brugen af Office-pakken og har gerne erfaring med et tegningsprogram.

Personlige kvalifikationer:
Det er desuden vigtigt, at du er en god ”teamworker”, da en stærk korpsånd og evnen til samarbejde på tværs af organisationen er fundamentalt for virksomheden.

Du er forretningsorienteret og har et højt energiniveau, du er ærlig og tillidsvækkende samt god til at navigere i spændfeltet mellem kunder, teknik og salg.

Du er struktureret og har en professionel tilgang til opgaverne. Ligeledes evner du at jonglere med mange simultane arbejdsopgaver i en til tider hektisk hverdag, hvor kunderne ofte forventer hurtigt svar og hurtig levering.

Du er ærekær overfor de opgaver, du arbejder med, og du evner at ”holde fast” i opgaverne, indtil de er løst. Ord som selvstændig, positiv, engageret og serviceminded kendetegner din person.

Der tilbydes:
Et spændende, udfordrende og selvstændigt job i en dynamisk og fremtidsorienteret virksomhed i vækst, hvor beslutningerne træffes hurtigt og effektivt. Vi kan tilbyde gode muligheder for, at du kan udvikle dig sammen med virksomheden.

Vi vil have de bedste medarbejdere, og du vil derfor få en grundig introduktion til vores produkter samt supplerende uddannelse efter behov således, at opgaverne kan løses på et højt fagligt niveau.

Der lægges vægt på at løse opgaverne effektivt og til kundernes fulde tilfredshed samtidig med, at arbejdet udføres i et rart og uformelt miljø. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor omgangstonen er fri.

Der lægges i øvrigt vægt på værdierne; fairness, ansvarlighed, pålidelighed og ikke mindst åbenhed og tillid.

Virksomheden:
Layher GmbH er verdens førende producent af stilladssystemer og beskæftiger i dag 1500 kolleger på tværs af 40 lande. Layher brandet er kendt i industrien og byggebranchen for sine innovative produkter, funktionelle løsninger og høje kvalitet. Layher har en enkel organisationsstruktur med korte beslutningsveje.

Design, udvikling og produktion er samlet i vores hovedkontor og eget produktionsanlæg i Güglingen-Eibensbach. Det skaber et solidt fundament med de bedste betingelser til at sikre vores kunder den kvalitet, de forventer.

Layher har siden virksomhedens grundlæggelse i 1945 fokuseret på at udvikle innovative stilladsløsninger og sætte nye standarder for branchen. Kvalitet er ikke bare noget, vi siger, det er noget, vi producerer.

Læs mere om virksomheden på www.layher.dk

Ansøgning:
Hvis du er interesseret i ovenstående, så send en e-mail med din ansøgning og CV, som vedhæftede filer til: kd@profilsearch.dk

Ønsker du yderligere information om virksomheden og om stillingen, er du velkommen til at kontakte personalekonsulent Kim Devantier fra Profil Search på tlf. 20 21 89 09.

Skicka din ansökan

Ønsker du yderligere information om virksomheden og om stillingen, er du velkommen til at kontakte personalekonsulent Kim Devantier fra Profil Search på tlf. 20 21 89 09.