Projektchef - Byggeri - Vallensbæk
JFP Murer & Tømrer a/s (et datterselskab i JFP a/s) beskæftiger ca. 70 medarbejdere. Virksomheden er attraktivt beliggende i Herning og har afdelingskontor i Vallensbæk. Med en stærk sammensætning af egenproduktion, løser vi både hoved- og totalentrepriser. JFP Murer & Tømrer a/s er inde i en stærk udvikling, hvilket betyder, at vi vil styrke organisationen med en dygtig og selvkørende Projektchef.
Jobbet:
Med udgangspunkt fra afdelingskontoret i Vallensbæk og med reference til afdelingschef Morten Andreasen, får du som projektchef et selvstændigt ansvar for en eller flere større byggeprojekter. Dine opgaver vil bl.a. omfatte alt fra at være en del af tilbudsteamet, til aflevering af de færdige byggeprojekter. Du får dermed mulighed for at bruge din viden og erfaring til, at sikre en effektiv og succesfuld projektstyring, med fokus på tid, kvalitet og økonomi. Jobbet vil indeholde kundekontakt, hvorfor erfaring med og flair for kundekontakt skal være en del af dine kompetencer. Godt købmandskab og ikke mindst nærværende, engageret ledelse er således væsentlige indsatsområder, hvis du skal lykkes med opgaven.
Kvalifikationer:
Du er i dag en erfaren og dygtig projektchef, og er således velfunderet til en sådan opgave – både i teori og praksis. Det kræves således, at du kan dokumentere, at du med succes og god indtjening har styret flere byggeprojekter sikkert i mål.
Din personlighed er ligeledes afgørende, hvis du skal lykkes med denne opgave. Du er en solid, kompetent og selvdreven profil, der kan fylde et rum, og du tager naturligt teten og sætter kursen – både ledelsesmæssigt og fagligt.
Dit engagement og viljen til at skabe resultater, kombineret med egenskaber som gennemslagskraft, overblik og vedholdenhed, er således afgørende forudsætninger for din succes. Du har desuden gode kommunikations- og forhandlingsevner, behersker flydende dansk i skrift og tale, og så motiveres du af at være en bærende ressource i en innovativ organisation og vækstvirksomhed.
Du tilbydes:
Et af de mest spændende og udfordrende projektchefjob i Danmark. Du vil således møde en ledelsesmæssig og faglig udfordring i en professionel og vækstorienteret byggevirksomhed, med en stærk økonomi og et godt fundament, både målt på virksomhedskultur, systemer og struktur samt markedsrenommé og kunder. Du får et tæt samarbejde med engagerede kolleger, og en moderne og udviklingsorienteret ledelse, der samtidig ikke er bange for at give plads i sin lederstil. Kulturen i virksomheden er præget af en uformel omgangstone, professionalisme, handlekraft og godt humør.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
Skicka din ansökan
Vil du med på holdet:
Er du den rette profil, mærkes dit CV og ansøgning Projektchef og sendes til HR Direktør Janni Hummelshøj på mail: job@jfp.dk
Vil du høre mere om stillingen så kontakt afdelingschef Morten Andreasen på tlf. 25590758 - Al henvendelse behandles fortroligt.
Vi har ikke ansøgningsfrist på stillingsannoncen, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.